Livet pt.

Hey smukke tøser derude!

Jeg har langt om længe lige tid til at sætte mig ned og lave det her indlæg, hvor jeg lige vil opdatere jer om hvad der sker.

Hvis vi lige starter med starten af 2017, så blev jeg afsluttet ude på Gentofte hvor jeg gik med min anoreksi, fordi der ikke var mere at gøre der, min spiseforstyrrelse fylder ikke så meget som den har gjort. Jeg vil ikke kalde mig selv for rask, for den kan stadig komme og drille, og i min forbevisning bliver man ikke rask, man lærer bare at håndtere de svære situoationer, og ikke at handle efter spiseforstyrrelsen, men efter hvad jeg vil.

Jeg blev afsluttet fra Gentofte, samtidige med at jeg i november 2016 startede på et nyt behandlingsforløb som hedder opus som er et behandlingsforløb for skizofrene og der er jeg begyndt i en gruppe som handler om socialfærdigheder, så skal jeg i dag starte i en undervisnings gruppe om sygdommen og sådan, og sidst men ikke mindst en samtale en gang om ugen hvor jeg en gang om måneden for udleveret min medicin.

Nå hvis vi skal snakke om en anden stor ting der er ske, så er det at jeg i januar startede i skole, og holde nu op hor jeg kommet på arbejde der, jeg har ikke gået i skole siden jeg slut december 2015 -start januar 2016, og det er noget man skal vende sig til der er skide mange lektier og så jeg så ikke den skarpeste til matematik 😂 men hold nu op hvor er jeg glad for st jeg nu er i gang igen og ikke er på kontanthjælp for hvis der er en ting en ikke kan så er det at gå hjemme, jeg bliver aldrig hjemmegående husmor (Sorry skat) men det har jeg alt for meget krudt i røven til haha!!

Spiseforstyrrelse del 4 – nu vil jeg leve mit liv

Januar 2016  jeg besluttede i samarbejde med min psykolog og diætist ude på Stolpegården, at skulle henvise videre til Gentofte hospital i et dagtilbud hvor jeg skulle være fra 8- ca. 14:30 fire gangen ugen.

Det hjalp både og, jeg mere sygdomsinsigt, og mere mod til at gå i mod spiseforrystelsen, og samtidig fik jeg en ny diagnose, paranoid skizofreni,  jeg fik noget medicin mod det, og så længe jeg tager den er jeg ikke plaget af det, også blev min spisning også  meget bedre, men det var stadig ikke nok, jeg manglede en rutine i hverdagen, og når jeg kom hjem blev det svært.

Maj 2016 blev så indlagt på Ballerup psykiatrisk afdeling for spiseforstyrrelse og det er derfor jeg har været væk denne gang, for nu skulle det sku ske noget, jeg vil være rask, jeg vil ud og nyde livet med mig selv om min familie + kæreste, uddanne mig, rejse, have det sjov i mens jeg er ung, nu have jeg været syg det meste af min teenages år, så nu kan det være nok.

Her den 18 juli 2016 blev jeg udskrevet og skal tilbage til Gentofte!

Forsættelse følger! 

Spiseforstyrrelse del 3 – sygdomsinsigt og modvillig behandling

Sommeren 2015 gik jeg modvilligt i behandling, min spiseforstyrrelse var på det højeste og jeg selv på det laveste.

Mine tanker om at gå i behandling, var bare at jeg kunne gøre det, fordi jeg kunne mærke presset fra dem omkring mig og at jeg kunne gøre de for at gøre dem glad og så kunne jeg jo altid stoppe og sige det ikke hjalp mig (det siger bare noget om hvor syg jeg var og hvor meget den sygdom kan påvirke),  og derfor gik jeg til min egen læge og blev henvist til Stolpegården.

 Jeg havde ikke nogle sygdomsindsigt, jeg snakkede endelig bare folk efter munden.

Jeg kunne slet ikke se at med mine 36 kg på kroppen og min forvirret, spiseforstyrret hjerne, at det var pisse farligt og at det ikke kunne forsætte som her.

Det var jo bare normalt for mig og “min eneste ven” (det er det jeg kalder min spiseforstyrrelse). Det var jo bare sådan jeg var, og sådan jeg havde levet mit liv i alt for lang tid.

Nå ja men jeg gik ude på Stolpegården, fra August 2015 til december 2015, men det hjalp mig ikke jeg havde ikke høj nok vægt til at jeg kunne komme i en af deres grupper der ude, så jeg gik til nogen individuelle samtaler med en psykolog og diætist der ude, men det hjalp ikke, jeg var ikke med, mentalt for at skulle blive raske, og ville det jo ikke inderst ind ikke.

Det svært at hjælpe en der ikke vil hjælpes.

Forsættelse følger! 

Spiseforstyrrelse del 2 – dårlig start på “voksen livet” og med “eneste ven”

Som nævnt i tidligere indlæg, så skete der mange store og nye ting i mit liv 2014.

Juni flyttede jeg fra Vesterbro, hvor jeg boede med mor og far og havde den trykke base, til Ballerup, til den ungdomsbolig hvor jeg boede alene og alt var nyt, heldigvis var det ikke længere end 20 min i tog væk fra Mine forældre.

August startede jeg på HG i Ballerup, jeg kom ind i en mega skøn klasse, med mega skønne mennesker.

September skete der en masse ting, som vendte op og ned på mit liv, men det ønsker jeg ikke at komme ind på her.

Oktober blev jeg kæreste med den alt for skønne og den mest fantastiske fyr på hele jorden, Alexander, Vi gik i klasse sammen og  han flyttede meget hurtigt ind i den lille lejlighed.

December var også en turbulent måned, men det ønsker jeg hellere ikke at komme ind på.

Mens alt det her og mere til skete tabte jeg både appetitten, kiloene jeg havde taget på, og bare lysten til venner, familie og bare lysten til livet.

Fortsættelse følger!